Jens Bo Lund

Zoneterapi

V/Jens Bo Lund

Jens Bo Lund

Født i Sønderjylland i 1960. Zoneterapeut siden 1983. Min fascination over hvor langt man kan nå med zoneterapi, en god snak og det at være et godt øre, stopper aldrig. Klinikken på Frederiksberg har jeg haft siden 1988. I Svendborg har jeg behandlet på privatadressen siden 2008.

Specialisten har kun én streng at spille på.


Selv om jeg har prøvet at inkludere lydbølge terapi og laser terapi m.m. i mine behandlinger, er det altid endt med, at jeg er vendt tilbage til kun at bruge zoneterapien.

Jeg tror, det er min force, at jeg gennem årene har været nødt til at udvikle den ene streng til at skabe de bedste og hurtigste resultater.


Mit syn på helse og sundhed har flyttet sig meget gennem årene, og jeg bruger (udover håndværket) kun meget lidt af, hvad vi i sin tid lærte på Zoneterapeutskolen.

Jeg har fået et andet syn på helheden bag mennesket, og det har bevirket, at jeg har meldt mig ud af Forenede Danske Zoneterapeuter og fulgt den vej, som for mig er sand. Jeg ser mig selv som behandler og er ikke længere RAB registreret.


Jeg skaber hurtige resultater. Senest efter 3. behandling skal der være en markant ændring, der giver klienten og jeg blod på tanden til at fortsætte med yderligere nogle behandlinger.

Er der ikke sket en tydelig mærkbar ændring senest efter 3. behandling, stopper jeg forløbet. Der er enkelte undtagelser, som f.eks. barnløshed.

 

Ny tids videnskab udfører i dag så mange forsøg/beviser for, at den virkelighed, vi tror er, også er en helt anden og meget meget mere.

De utroligt smukke sammenhænge er ikke skrevet ind i lærebøgerne endnu, men vi står overfor et paradigme- skifte i vores opfattelse af sundhed, helse, selvhelbredelse m.m.

Sundhed opstår, når modstand nedbrydes, en bedre følelse sker, når fokus flyttes. Helse er at give kroppens 75 trilliarder celler plads til at gøre det de er bedst til - at skabe balance i  vores krop i en fantastisk dialog med vores egen bevidsthed.

Zoneterapien er god til at nedbryde noget af modstanden, og genskabe noget af balancen, og det gør egentlig mit arbejde meget simpelt. Lokaliser de ubalancerede zoner, behandl dem, behandl dem rigtigt, og lad kroppen om resten. Den hyppigste sidegevinst ved zoneterapi, udover at klientens symptomer gerne skulle forsvinde eller mindskes, er et bedre alment velvære. 

Følg mig gerne på Facebook "Jens Bo Lund"

Copyright @ All Rights Reserved